VIP adgang og ømme fødder

Her får i lige en lille update fra mig, under min tredje vagt til VM i ishockey, som foregår i Herning og København. – Jeg opholder mig i først nævnte by, og har det helt super med det.

Min første vagt var i fredags, og så har jeg ellers været her lige siden. Min første vagt startede med at jeg skulle stå og holde kontrol, ved indgangen til det mest eftertragtede område, nemlig det virkelig store spiller område. – Det er da bestemt ikke noget jeg klagede over, hehe. Dagen efter, altså i går lørdag, startede jeg ud med at stå i et stort fanområde, hvilket i og for sig også var rigtig fint, men langt fra så hyggeligt som dag et. – Dog sluttede dag to af med, at jeg skulle stå inde i spiller området, og stå ved deres egen indgang. – Det var svært ikke at blive star-struck, når man står side om side, men nogle af verdens største ishockey spillere. – Spillere hvor største delen af dem, spiller i verdens største ishockey liga.

I dag har jeg igen været så heldig, at få lov til at stå samme sted som jeg gjorde den første dag. – Jeg føler virkelig at heldet er med mig, haha. Men alt i alt, så trods mine ømme fødder (efter at have stået stille i så mange timer), så er det her en super fed oplevelse, og jeg fortryder absolut intet! Det gør jeg måske kun når jeg er færdig, og kun har 13 dage til at færdiggøre min hovedopgave, haha.

Jeg undskylder virkelig meget for den lange tid der går mellem indlæggende, men jeg håber at i er forstående over for det. Jeg vil forsøge så vidt muligt, at opdatere jer alle lidt oftere.

Jeg håber at i har det helt fantastisk!

På fredag går det løs!

På fredag går det hele løs. En masse folk har arbejdet i flere uger, ja faktisk i et par år, for at det på fredag kan starte, og vare i 14 dage.

Prøv at tænk; arbejde på noget i så lang tid, for at det så kun varer i 14 dage?! – På fredag starter nemlig VM i ishockey, som kommer til at foregå i både Herning og København.

Dette er også en af grundende til, at der desværre har været noget pause på bloggen. Jeg har nemlig stadigvæk en hovedopgave der skal skrives, samtidig med at jeg i lørdags, brugte hele dagen på at være til en såkaldt træningsdag i Herning.

Træningsdagen gik ud på, at alle security og steward folk mødtes til morgenmad, hvorefter der var en masse informationer, som jeg dog allerede havde fået det meste af, grundet den kæmpe mappe jeg har til min hovedopgave.

Bagefter blev vi delt op i hold, hvor hvert hold startede med en rundvisning i Jyske Bank Boxen og Herning Messecenter. – Vi gik 6,5km på 2 timer! Og det var vel og mærke blot ved at gå rundt derinde.

Bagefter var der frokost, hvor vi fik serveret noget lækker mad. Efter pausen var det hold 1 som startede med noget kort førstehjælp, og vi på hold 2, startede med at få en masse informationer omkring akkreditering, og mange andre praktiske informationer. – Efter halvanden time, byttede holdene, og fortsatte i yderligere halvanden time. – Til sidst sluttede vi af med noget kaffe og chokolade, og så gik turen ellers tilbage til Sønderjylland.

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen hver anden dag, som jeg altid har gjort, men jeg undskylder til jer kære læsere på forhånd, hvis ikke det kan lykkedes.

Jeg håber at i alle har en helt fantastisk første maj!