MAGISK SKIFERIE

Jeg har aldrig før været på skiferie, men det har jeg faktisk lige været. Og så var det endda det dejligste sted. Hvor mange tager til Norge, Sverige og Østrig, der valgte vi at tage på det lækreste hotel i Tjekkiet, aldrig ret langt fra den polske grænse.

Vi besøgte en by som hedder Spindleruv Mlyn, på det lækreste 4-stjernet hotel. Før vi bookede ferien, fejrede vi jul i Prag, hvor vi endda fik noget rundvisning, og valgte dér at spørge vores guide, hvilke skisportsteder i Tjekkiet han ville anbefale. Her anbefalede han os et par stykker, hvortil han nævnte at lige netop denne by, er den hvor de fleste velhavende tjekkere og polakkere besøger. Altså et såkaldt ?High society? sted. Jeg skal dog skynde mig at sige, at det bestemt ikke er noget man bemærker, når man er i byen, altså lige bortset fra alle de store og dyre biler der kører rundt, haha.

Det er egentligt ikke fordi at min mor og jeg har lavet så meget her på turen, da det primær var hendes mand som skulle stå på ski. Vi har kun været afsted fra i onsdag og frem til i dag (når i læser dette, sidder jeg forhåbentligt i bilen på vej hjem til Danmark igen), så foruden lige at være nede i byen og kigge lidt, så har vi egentligt bare opholdt os på hotellet, hvor vi har spillet Yatzy, læst, benyttet hotellets pool og spabad og faktisk bare hygget os. Men kan man andet, når man har de her udsigter, og specielt den fra spabadet?

Sidst men ikke mindst, valgte Allan og jeg i går, at få en tur på en Quad (jeg vil sige at det bare er en ATV), hvor vi fulgte en guide op og ned af bjergene. Det var ærligttalt noget af det fedeste jeg længe har prøvet! Altså nu elsker jeg fart, men det er altid bare i bil, jeg havde ikke forestillet mig selv elske det her så meget.

Nu får i lige lov til at se og nyde lidt stemningsbilleder fra vores korte tur.

 

SUND MORGENMAD, HÅRDT ARBEJDE

Som tidligere nævnt her på bloggen, er der de sidste par måneder sket en hel del ting.

Her er der bl.a. tale om, at jeg er begyndt, stille og roligt, at ændre min kost, samt at begynde at få træning ind i min hverdag. Jeg har altid haft svært ved netop dette, da jeg har svært ved at holde motivationen kørende. Derfor har jeg denne gang fået mig en kostvejleder, som er god til at skrive/ringe hver/hver anden dag, og høre hvordan det går.

Hvis det går skidt, så er han der med det samme og hjælper med at komme i gang igen. Han forventer at man dagligt sender billeder af hvad med spiser (løbende dagligt), samt at man sidst på dagen fortæller ham hvor mange skridt man har gået. – Jeg indrømmer gerne, at jeg halter rigtig meget bagefter med begge ting haha.

Men én ting er sikkert; Jeg er blevet god til at få min morgenshake, både på den ene eller anden måde.
Et eksempel er billedet øverst her. Her er der tale om en typisk morgenshake, som består af:
0.5 L vand
25 g. proteinpulver
25 g. havregryn
Nogle frosne bær.

Her er det så lavet lidt tykkere, og dertil toppet med noget mysli, solsikkekerner, hasselnødder, chia frø samt nogle tørret hindbær. – Misforstå endelig ikke denne potion, for jeg vil love jer for at det mætter 😀

Det hårde arbejde bunder i meget, men foruden træningen og kosten, var jeg så heldig at jeg i november måned blev spurgt om jeg havde lyst til at tage med på et DBU kursus. Dette er et kursus, som gør mig til en “autoriseret kontrollør til større idrætsbegivenheder“, hvilket bunder ud i, at jeg har fået et lille bijob som kontrollør, til primært fodboldkampe.

Jeg har siden modtagelsen af kortet, dog kun arbejdet to gange, hvoraf den ene gang var en til hjemmekamp hos SønderjyskE fodbold, hvor de spillede imod FCK. Den anden gang var til en indendørs fodboldstævne i Århus, hvor det drejede sig om fem superliga hold, som skulle spille nogle små kampe.

Egentligt har jeg ingen interesse for fodbold, overhovedet, men jeg blev tilbudt dette job og tog det med stor glæde. Mest fordi jeg syntes det lød spændende, og ikke pga. sporten haha. Dog med det sagt, så ser jeg stadigvæk frem til at fodboldsæsonen starter igen nu her, hvilket betyder mere arbejde og mange flere kampe.

Jobbet består af, som navnet også afslører, at stå som kontrollør til kampene. Her er der både tale om at holde øje med udebanefansne, holde øje med forskellige “specielle” indgange, samt at stå sammen med billetkontrollørene og visitere folkene som kommer udefra. Specielt den sidste del fandt jeg meget grænseoverskridende ved de første fem-seks personer, men derefter lå det meget naturligt, og så gjorde de ankomne det også meget nemt, ved netop at være villige til at blive visiteret, samt at joke lidt rundt med forskellige ting.