SÅ MEGET ER SKET

Der er sket meget de sidste par måneder, altså de måneder hvor jeg ikke har blogget, at det nærmest er umuligt at få det hele skrevet i ét indlæg. Kender i det? Haha. – Af samme årsag, er det min plan at jeg henover de næste par dage, vil prøve, så vidt som muligt, at få jer opdateret på hvad der alt er sket (og ikke sket) siden oktober måned, hvor jeg sidst bloggede.

Jeg har bl.a. været på nogle ferier, færdiggjort min uddannelse, færdiggjort et handels grundforløb, søgt en masse job, arbejdet som vikar, taget et kursus, blevet ledig, fået nyt “fritidsjob” og meget mere. – Så ser i måske grunden til, at jeg ikke kan opdatere jer på alt dette, lige på én gang? Der skal jo selvfølgelig også billeder med, til det fleste af de her ting, haha.

Jeg har mange gange lovet jer, at jeg var tilbage på bloggen igen og meget mere, men det vil jeg af gode grunde ikke gøre igen, da jeg aldrig rigtig ved hvad der kommer til at ske mht. arbejde osv. – Så venligst bær over med mig. Jeg vil selvfølgelig uden tvivl gøre mit bedste.

I mellemtiden, så tjek altid min Instagram, da jeg alligevel opdatere den oftere end bloggen lige nu, haha. Foruden det, så kan i altid finde min Instagram ude til højre her på bloggen, og det samme gælder min Facebook side, samt min Snapchat. – Måske i også har lagt mærke til bloggens nye header?

Det var lige det får denne gang. Jeg håber snart at vi ses igen folkens!

En tiltrængt pause

Toogfyrre (42)… Toogfyrre dage siden jeg sidst bloggede, er der virkelig gået så lang tid? Jeg kan ikke forstå det, det føltes ikke som mere end én uge siden. Måske det fortæller hvor meget jeg har haft og se til, den sidste måneds tid?

Ærligtalt så må jeg indrømme at det har være en virkelig tiltrængt pause. Bloggen her er på ingen måde en belastning, men jeg har simpelthen ikke kunne overskue noget som helst, efter at VM i ishockey stoppede den syttende maj. Her endte jeg desværre med at få en lille bitte form for stress. Jeg blev syg, var konstant træt og havde nogle temmelig vilde humørsvingninger haha. – Da VM så var slut, så havde jeg lige præcis tretten dage til at skrive min hovedopgave i (jeg har jo nemlig ikke begyndt endnu haha), så det gjorde det helt bestemt ikke bedre.

Nu er det jo så snart en måneds tid siden at den blev afleveret, og i de dage har jeg lavet alt og ingenting. Energiniveauet er lig med nul, og det samme gælder motivationen. Jeg har været med en skøn veninde ude ved hendes heste, jeg har slappet af derhjemme og jeg har fået søgt en masse jobs!

Jeg beklager den lange pause siden sidste indlæg, og jeg vil gøre mit allerbedste for at rette op på det igen nu her.

Den helt store vaske dag

Det startede med at jeg egentligt bare selv skulle have vasket min bil. Så kom Betina. Til sidst kom hendes fætter. Og det hele skulle nåes på tre timer haha. – De som kender mig rigtig godt, ved at jeg elsker at pudse og pleje om min bil, og jeg ved snart ikke noget bedre, end at kunne bruge tid på at vaske den. – Jeg hader dog at gøre den rent indeni. Dér ved jeg snart ikke noget værre, haha.

Men det lille hus, men den nogenlunde store indkørsel i Agerskov, blev i dag lavet om til en vaskeplads, hvor jeg selvfølgelig gav den bedste service, og havde stillet alt til rådighed. Højtryksrenser, bilshampoo og diverse rengøringsmidler til indvendig brug i bilen. – Alt i alt var det nogle super hyggelige timer. – Et lille sidespring, så syntes jeg at min “nye” bil havde en super størrelse, og faktisk ikke var så lille igen. Den tanke blev så ødelagt i dag, da den holdt sammen med de to andre biler, haha.

Det er et lille kort indlæg det her, men jeg har super travlt for tiden, og de gamle herhjemme er lige smuttet til Prag i et par dage, så der skal lige gøres lidt rent. Og så skal der selvfølgelig også lige skrives opgave. *Motivation, hvor er du henne?!*

Godt vejr og en masse selvforkælelse

De sidste par dage har vi jo haft afsindigt godt vejr, ja faktisk så godt vejr at mange (inklusiv mig selv selvfølgelig haha) har klaget over at det nærmest har været for godt og for varmt. Men ærligtalt, så er det også svært ikke at være mistroisk, og hele tiden tænke på; hvornår begynder det at regne igen? Eller måske sne?

Men ihvertfald så har det været med at nyde de sidste par dage, og det har jeg i den grad gjort. Jeg har virkelig nydt dem, som ville de være de sidste solskinsdage nogensinde, haha. – Jeg har jo som bekendt en hovedopgave der skal skrives, men jeg kan slet ikke motivere mig selv til det, og da slet ikke når vejret er så godt.

Så jeg har ellers bare nydt dagene på forskellige måder. Jeg har haft glæden af at modtage endnu en super skøn Goodiebox.

Foruden det, så var jeg i går et smut inde på “Too Good To Go“, og så at Xocolatl havde et tilbud til 34 kroner! Jeg blev simpelthen nødt til at købe det. Jeg blev dog åbenbart så ivrig, at jeg kom til at købe 2 pakker, haha. Men jeg siger jer, det er noget af det lækreste chokolade jeg længe har smagt.

I går var jeg selvfølgelig også lige forbi den kære Snack’it, og få en super lækker og frisk smoothie med jordbær, appelsin samt æblejuice. Og så selvfølgelig lige med en lækker daddelkugle, med peanutbutter og peanuts, til.

Husker i allesammen at nyde det gode vejr imens det er her? 🙂

Sund og lækker frokost

Kender i det når man gerne vil have en lækker, og måske endda også sund frokost, men ideerne dertil eller overskuddet til at lave det, mangler?

Det kender jeg ihvertfald selv rigtig godt, og det er derfor at jeg er så super begejstret over et sted som nu er kommet til Vojens. – Stedet har været der i nogle måneder efterhånden, og er ikke så nyt mere, men det er super lækkert.

Snack’it er et super lækkert koncept som er kommet i Vojens, hvor der laves sunde alternativer til diverse måltider, og så er det til en virkelig overkommelig pris! – Jeg selv købte en omelet, hvortil man kan vælge 1x kødfyld, 3x toppings og 1x dressing, for kun 49 kroner! Og dertil koster det sølle 5 kroner for ekstra topping. Og jeg vil love jer for at det mætter! – Føler man for en omelet med spinat, så lægger du bare 10 kroner oven i, så altså kun 59 kroner.

For mine læsere i Sønderjylland, eller for de som kommer dertil, så kan jeg uden tvivl anbefale dette skønne sted! 🙂

En lille ring af guld

Det gik op for mig da jeg skulle til at skrive dette indlæg, at jeg næsten kun har billeder sammen med den skønne Betina, hvor der er filter på.

Nå men tilbage til indlægget. I går var jeg atter engang på Sjælland med Betina, og jeg er faktisk overrasket over, at turen slet ikke er så lang mere. Jeg ved ikke om det er fordi vi snakker meget, eller om turen i sig selv bare ikke er lang. – Jeg tror nærmere at det er det sidste. Det håber jeg ihvertfald hehe.

Da vi kom hjem fra Sjælland, havde vi en anelse travlt, da vi havde under én time til at gøre os klar og komme afsted igen. Vi skulle nemlig afsted med Betina’s forældre, og nogle venner til dem, til Kandis koncert. – Jeg ved stadigvæk ikke hvordan jeg skal forholde mig til det, haha. Men det viste sig dog at jeg, trods mine kun 22 år, bestemt ikke var den yngste der var til stede.

Jeg må dog bare endnu engang konkludere, at jeg altså bare ikke er til den slags musik. Men til trods for det, så var det uden tvivl en super hyggelig aften, hvor vi forinden koncerten også fik noget super godt mad. Maden bestod af en forret med Laksemousse, en hovedret med buffet med diverse salater, kartofler og kød, samt en dessert med kage, og frugt.

Vi tog dog rimelig tidligt hjem, da vi allerede tog hjem omkring midnat, men vi var simpelthen alle sammen så trætte. – Det er så her at jeg bestemt ikke skal klage, da jeg var den eneste, som ikke stod op kl. 4 om morgenen. Så jeg havde virkelig ingenting at være træt over, i forhold til de andre, haha.

I aften skal jeg med Betina og hendes bedre halvdel, samt hans datter, ud og spise,  så det kommer uden tvivl også til at blive hyggeligt.

Så er det snart forbi

Jeg er for noget tid siden, gået den sidste eksamen i møde. Nemlig hovedopgaven!

Lige med den her eksamen, har jeg en meget ambivalent følelse. Jeg er enormt glad for at det er en fri opgave, hvor vi selv bestemmer hvad vi vil skrive om. Samtidig så er den, for mig, en lille smule for  fri. – Så jeg har måske valgt den lidt nemmere løsning, nemlig at vælge et emne, hvor jeg til dels har let adgang til diverse informationer og møder med folk, haha.

Jeg skal skrive om sikkerheden til ishockey VM. – Jeg fandt det også til at være lige til højrebenet, fordi at VM starter om små tre uger, og jeg er selv blevet valgt som frivillig, så jeg kommer til at være til stede rigtig tit (faktisk skal jeg være der minimum hver anden dag fra d. 4 maj og til d. 17!)

Men tilbage til opgaven. Er jeg virkelig den eneste, som har så pokkers svært med at komme i gang med en større opgave? Jeg har som regel ikke de store problemer når jeg først ér i gang, men hele det der med at skulle starte opgaven – det er altså ikke altid lige nemt, haha.

Det uinteressante sønderjylland

Sønderjylland lyder måske kedeligt, og der siges da også utallige af ting om Sønderjylland og sønderjyder . I ved, alt fra:

“Det er kun landmænd der bor i Sønderjylland”
“Alle ting ligger på Lars Tyndskids mark”
“Snakker de overhovedet dansk?” 

Alt det her, er jo i og for sig også ganske rigtigt, på sin vis altså. Det er ihvertfald ting som jeg sagtens kan følge “udefrakommende” folk i, haha. Men selvom alt det her siges, så er Sønderjylland faktisk ikke så slemt som nogle måske tror. Den her landsdel har en charme, som jeg vil vove at påstå, ingen andre landsdele har.

Foruden dialekten, som næsten ingen mennesker forstår, haha, så har vi også nogle rigtig fantastiske naturområder. Tag som eksempel Dyrehaven tæt på Haderslev.

I går var jeg med en veninde ude og nyde det gode samt, men en gåtur i Dyrehaven. Det her er et fantastisk smukt sted, placeret lige uden for Haderslev, og med udsigt lige ud til Haderslev Dam (jeg vil dog nærmere kalde det en fjord, men okay så haha).

I haven er der forskellige ruter man kan tage. Man kan tage den lange tur, hvor den første halvdel af turen  foregår i nok så smukke omgivelser, med bakker, skov og en fantastisk udsigt. – Anden halvdel af turen er “udstyret” med mange store bakker, skov og endnu engang en fantastisk udsigt. Men ikke nok med det, så jo længere ind i skoven man kommer, så begynder man så småt at kunne se alle skovens dådyr og krondyr.

Det er nok min favoritdel af de utallige gåture jeg har taget derude. Ligemeget hvor ofte jeg kommer der, så bliver jeg lige fascineret hver gang, haha. Dyrene er ikke tamme, men alligevel har man mulighed for at komme tilpas tæt på dem, da de selvfølgelig også færdes på kryds og tværs af stierne der er i skoven.

Alt i alt så er det en oplevelse i sig selv, selvom det “bare” er en gåtur. Det er uden tvivl noget jeg vil anbefale at man gør, om man så bor i Sønderjylland eller bare er på besøg. Og bare rolig, der er ingen mennesker derude, som begynder at snakke sønderjysk til jer uden videre, haha.


FØLG MED PÅ FACEBOOK | SE OGSÅ MERE PÅ INSTAGRAM

Vorherre til hest!

Om ikke andet så var det da ihvertfald mig til hest, haha.

I går var jeg med en veninde ude ved en af hendes heste, og vi havde på forhånd aftalt at jeg skulle ud og ride. Jeg har absolut intet i mod at være blandt heste, og gå rundt i en stald en hel dag. Faktisk så nyder jeg det! Men jeg må indrømme at, selvom jeg selv spurgte, så fandt jeg det utrolig nervepirrende at skulle ud og ride igen.

Jeg fik regnet med frem til, at sidst jeg rigtig var ude og ride, det var for små 11-12 år siden. Altså da jeg var omkring 10 år gammel! – Dengang stoppede jeg på grund af et styrt, fra en hest som jeg altid havde reddet på, og jeg kom desværre bare ikke i gang igen. – Mest grundet at jeg var bange for at ryge af igen.

Men i går fik jeg tvunget mig selv ud i det, og selvom det ikke varede super længe, så er jeg simpelthen så glad for at gøre det igen. Til trods for mine trætte krop i dag, og et stort blåt mærke på låret, efter manglende rutine ved nedstigning af hesten, haha.


FØLG MED PÅ: FACEBOOK | SE OGSÅ MERE PÅ: INSTAGRAM

Den hyggeligste lille tøsetur

I søndags var jeg på den hyggeligste “lille” tøsetur, med en super skøn veninde.

Hun skulle til sjælland for at aflevere hendes bonus datter, men hun orkede næsten ikke turen, bare ved tanken om at skulle køre den lange vej hjem igen. Så jeg vil næsten sige traditionen tro, så tilbød jeg at køre med. – Jeg har dog kun været med én gang før.

Omkring kl. 16 tog jeg ellers mit overtøj på, mine nye sko (som velogmærke ikke er super behagelige at have på, når de endnu ikke er “gået til”) og så med musik i ørene drog jeg afsted hen mod min veninde. – Dette i sig selv lyder næsten som en hel dagstur, men det tager altså kun små ti minutter at gå derhen, haha.

Da jeg ankom gik der ikke længe før turen gik til Næstved. Snakken gik hele tiden, og der var ikke den ting vi ikke fik snakket om, ja vi fik jo nærmest vendt hele verdens situationen, inden vi overhovedet nåede vores destination. Og ja, foruden det så skulle der da lige lidt ekstra sjov til også, hvor det denne gang gik ud over Snapchat.

Da vi havde fået afleveret lillepigen, gik turen ellers med det samme tilbage til sønderjylland igen. Dagen sluttede af med at vi lige sad hjemme hos min veninde og hendes mand i lidt tid, før jeg atter tog musik i ørene, og vendte snuden hjemad.

Alt i alt var det en super hyggelig dag, og hvor jeg med sikkerhed kan sige at det bestemt ikke bliver den sidste af slagsen.


FØLG MED PÅ FACEBOOK | SE OGSÅ MERE PÅ INSTAGRAM