Mød mit nyeste crush

Designertøjet var nærmest gratis

Vil du have mærkevare tøj, tasker osv.? Så skal du uden tvivl besøge Designer Outlet i Neumünster! – I fredags var jeg lige præcis dér sammen med de gamle, og jeg kan love jer for at det var et outlet der ville noget!

Normalt når jeg besøger et outlet, uanset hvilken type der er tale om, så har det altid været i én stor bygning. Dette var selvfølgelig også det jeg forestillede mig om det her, men den tanke ændrede sig allerede inden vi overhovedet havde parkeret bilen. – Det første vi bliver mødt af, er en dame som står og vinker os ind på en kæmpe parkeringsplads, som selvfølgelig kun var en lille del af parkerings mulighederne. De havde selvfølgelig også et parkeringshus på 4-5 etager, haha.

Da vi havde parkeret bilen, gik vi ind mod outlettet. Her taler vi alligevel en gåtur på godt og vel 2 km – bare for at komme til indgangen. – Da vi så endelig kom ind, var det overhovedet ikke som jeg forestillede mig. Det hele var stillet op som en form for en lille landsby. Der var fysiske butikker, hvor de i hver overetage havde tændt lys, så det ligner at der bor nogen.

Udvalget af butikker er enormt! Og det hele lever meget op til navnet, nemlig: “Designer Outlet“. – Man kan finde butikker alt fra Hugo Boss, Armani, Michael Kors og til Nike, New Balance og Adidas.

Jeg kunne nævne alverden af flere butikker derinde, men jeg tænker at i kan se hvor jeg vil hen med det her. – Det er som om at alle de dyreste mærker har butikker herinde. Men når der er tale om outlet, så mener de det virkelig også. Alle tingene du kunne købe i de forskellige butikker, var alle sammen på “udsalg”, og kunne fås til en langt billigere pris end normalt.

Den dag vi var der, var vi så heldige at alle butikker havde yderligere op til 70% på de i forvejen billige varer. – Det resulterede så også i, at jeg fik købt nogle ting, som jeg måske ikke havde helt så meget behov for lige nu, haha.

Jeg fik nemlig købt to covers til min nye mobil. – Begge covers købte jeg i Swarovski butikken, og jeg er helt vild med dem! Det ene cover fik jeg sågar næsten gratis. Normal prisen var på lige knap 55? (410 kr.), men jeg var så heldig at få det til sølle 11? (82 kr.). Aldrig nogensinde har jeg følt mig så heldig. – Foruden det, fik jeg købt de lækreste Adidas løbebukser, som kun kostede 187 kr.


FØLG MED PÅ FACEBOOK | FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Mød mit nyeste crush